OPTAGETHED

OPTAGETHED er en podcast- og forestillingsserie, der portrætterer forskellige mennesker i Vestjylland. I hvert afsnit går vi sammen med en ny hovedperson på opdagelse i de lyde, der omgiver hverdagen.

Lyt og læs mere om de forskellige episoder længere nede på denne side, eller klik lige her:

#1: Palle     #2 Luna     #3 Jens    #4 Susanne

Fjerde og sidse afsnit udkom d 10/11 og blev fejret i Plexus i Idom, med lydinstallation, fællesspisning og opførelse af et korværk, skrevet særligt til lejligheden.

Læs artiklen i Jyllands-Posten af Karoline Kjær Hansen her

 //  For information in English go here

 

Foto: Bálint Nagymihály

I podcast-serien OPTAGETHED, dykker vi ned i de lyde der omgiver hovedpersonens hverdag. Vi lytter nærmere og finder ud af, hvilken betydning lydene har, og hvilke følelser eller minder de vækker. Lydene bliver til musik, blander sig med hovedpersonernes fortællinger og kan på magisk vis bevæge sig som en danser, rundt i lydbilledet. Du vil sikkert genkende lyde og blive mindet om dit eget liv, men måske har du aldrig overvejet om lydene fra din egen hverdag i sig selv kan være spændende eller smukke - ligesom musik.
Gennem lyd portrætterer vi mennesker, der på hver sin måde er helt særlige og helt almindelige. Lyden i podcasten optages gennem to specielle mikrofoner placeret inde hovedpersonens ører, på samme måde som små høretelefoner. Det kaldes en binaural optagelse, og giver en form for 3D-oplevelse ligesom surround-sound i biografen. Men den oplevelse får du nu her gennem dine helt almindelige høretelefoner, hvor du kan opleve lyden og hvordan den bevæger sig, hørt fra hovedpersonens perspektiv.

I podcasten vil du høre forskellige former for musik, der altsammen er skabt med lydoptagelserne fra hovedpersonens liv, som vi har omdannet til toner, rytmer og koreografi. Lydens bevægelser er komponeret på samme måde som dansere i en danseforestilling.

Til hvert afsnit af Optagethed bliver der, foruden podcasten, også skabt en forestilling baseret på lydene, bevægelserne og den musik, der er opstået i vores møde med hovedpersonen. Forestillingen vil blive opført på et sted med tilknytning til hovedpersonen. Det kan være på arbejdspladsen, i hjemmet, det lokale forsamlingshus eller noget andet.

Se i kalenderen hvornår de forskellige episoder er klar og hvornår du kan opleve forestillingerne, der skabes i forbindelse med udgivelserne.

TILGÆNGELIGE EPISODER:

OPTAGETHED #1

Palle
Ringkøbing/Struer

I denne episode møder vi Palle Larsen, der er født og opvokset i Ringkøbing. Vi følger Palle i hans hjemlige omgivelser og opdager de mange lyde der findes i hans hverdag – også de der hænger sammen med hans minder fra fortiden. Derudover er vi en tur i campingvognen ved Toftum Bjerge.

Episoden lanceredes d. 13. juni 2019, med en forestilling og fejring i Struer og d 15. juni i Ringkøbing og blev også præsenteret på Kulturmødet Mors 2019.

OPTAGETHED #2

Luna
Struer

I denne episode møder vi Luna Isabella Hernandez Dolcerocca, som for nylig er blevet student. Hun er født på Sjælland og har boet mange forskellige steder. Nu har Luna slået sig ned i byen Struer, hvor hun arbejder og drømmer om fremtiden.

Episoden lanceredes d. 6. september 2019, med en forestilling og fejring i Struer. Det foregik i KÆLDEREN i Struer Musikskole og blev præsenteret flere gange.

JensLauritsHøjhus

OPTAGETHED #3

Jens
Ringkøbing

I denne episode møder vi Jens Laurits Højhus, der er bor i Ringkøbing. Her er han både født og opvokset og ifølge Jens kommer han vist heller ikke derfra. Han mener ikke der er mange, eller særlige lyde i hans hverdag. Det er vi selvfølgelig helt uenige i. Lyt med når vi kører med Jens på arbejde, drikker kaffe i hans køkken og besøger fortiden.

 

Udgivet november 2020.

 

SusanneBang2

OPTAGETHED#4

Susanne
Idom

 

I fjerde afsnit møder vi Susanne Bang fra landsbyen Idom i Holstebro Kommune til en samtale om strygejern, horror vacui og hvad suset fra et fodboldstadion vækker i hende. Følg med Susanne på arbejde som rejseguide, og når hun arrangerer fællesspisning på sit lokale kulturcenter.

 

 

 

Herunder er de to lyd- og bevægelsesnørder Niels og Kirstine. De har arbejdet sammen om- og i kompagniet WE GO siden 2004. Podcast- og forestillingsserien OPTAGETHED er en fortsat undersøgelse af lyd i bevægelse.

Foto: Bálint Nagymihály

Photo by: Bálint Nagymihály

OPTAGETHED er støttet af:

støttegivereOPTAGETHEDweb